Tilbage til oversigten

OBS! TILMELDINGSFRIST 30. OKTOBER

 

Næste Erasmus+-ansøgningsfrist er fredag den 19. februar 2027. Derfor inviterer UngHillerød, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Ungdomsskoleforeningen til en netværksdag for ungdomsskolefolk torsdag den 17. december 2026 i Odense.

Dagen er bygget op som en rejse. Vi starter med at lære hinanden at kende og bevæger os derefter rundt mellem forskellige “destinationer”, hvor ungdomsskoler fortæller om deres Erasmus+-projekter gennem billeder, gode historier og ærlige erfaringer om, hvad der virkede, og hvilke læringer de tager med sig videre.

 

Medarbejdere fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil også være til stede, så I undervejs kan få svar på spørgsmål om projekter, ansøgningsprocesser og muligheder i Erasmus+.

 

Om eftermiddagen dykker vi ned i, hvordan vi får de unge endnu mere med ombord som reelle medskabere gennem hele projektforløbet – fra ansøgning til formidling. Vi ser blandt andet på rekruttering, ansøgningskvalitet, synlig læring med Youthpass og på, hvordan projekterne kan leve videre, når de unge er kommet hjem.

 

Målet er, at I går hjem med konkrete idéer til jeres næste ansøgning, nye kontakter til mulige samarbejdspartnere og gode dialoger med kolleger fra hele landet, som arbejder med de samme muligheder og udfordringer.

 

Det får I med fra dagen

  • Masser af inspiration fra ungdomsskoler, der allerede har gennemført Erasmus+-projekter
  • Indblik i mulighederne inden for ungdomsudvekslinger, samarbejdsprojekter, aktiviteter med ungedeltagelse, kompetenceudvikling for medarbejder og frivillige og European Solidarity Corps
  • Konkrete redskaber til ungeinddragelse, som også kan styrke ansøgningens kvalitet
  • Mulighed for at finde nye samarbejdspartnere og sparring til at udvikle projektidéer
  • Direkte dialog med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inden ansøgningsfristen

 

Vi skruer op for julehyggen

Tag gerne jeres ønsker til samarbejdspartnere og jeres bedste Erasmus+-fif med på dagen. Vi pynter væggene med en ønskeseddel, hvor I kan efterlyse projektpartnere, og et juletræ, hvor gaverne består af gode råd, erfaringer og idéer fra dagens deltagere.

 

Det endelige program følger.

 

Erasmus+ netværksdag

Fra: 17. december 2026
kl. 09:30
Til: 17. december 2026
kl. 15:30
Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Medlemspris:
0,- ex moms

Tilmelding


Du er altid velkommen til at kontakte os

Ungdomsskoleforeningen

Lumbyvej 19D · 5000 Odense C

ung@ungdomsskoleforeningen.dk

+45 66 149 149

CVR: 11 92 39 76

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
Toppen
Medlemslogin
All rights reserved © Ungdomsskolerne 2025
Cookiepolitik / Privatlivspolitik