person

Ungdomsskoleforeningen inviterer igen i år til ADM Årsmøde – det årlige kursus for administrative medarbejdere i ungdomsskolerne. I år sætter vi fokus på, hvordan vi skaber gode arbejdsfællesskaber og håndterer hverdagens mange relationer og opgaver med både overskud og retning.
Programmet tager afsæt i centrale temaer som arbejdsglæde, trivsel, samarbejde og kommunikation, og vi stiller skarpt på, hvordan vi kan styrke både den fælles retning og den daglige dialog. Derudover arbejdes der med de mere udfordrende situationer i hverdagen – herunder konflikter, misforståelser og det, der kan skabe friktion i samarbejdet.
Oplæggene veksler mellem ny viden, konkrete greb og refleksioner over praksis, så der både er noget at blive klogere af i øjeblikket og noget, der kan tages med hjem og bruges i det daglige arbejde.
Et særligt element i år er formatet Lyt. Del. Drøft., hvor to oplæg inviterer til at se nærmere på, hvordan ungdomsskoler rekrutterer unge og arbejder med at udvikle attraktive tilbud. Her er der fokus på at lade sig inspirere og efterfølgende drøfte, hvordan praksis er i jeres egen ungdomsskole.
Dem kan du møde
René Oehlenschlæger
René Oehlenschlæger er en af Skandinaviens førende eksperter i evidensbaseret arbejdsglæde.
Michael Brautsch
Michael Brautsch er sognepræst og filosof, som med varme, humor og nærvær formidler både livets små og store spørgsmål.
Med baggrund som sognepræst kombinerer han faglig tyngde med menneskelig indsigt. Mange kender ham fra DR’s Gift ved første blik, hvor hans rolige og humoristiske tilgang har gjort ham til en markant formidler.
Rune Strøm
Rune Strøm er en erfaren foredragsholder med speciale i kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering.
Ungdomsskoleforeningen
Lumbyvej 19D · 5000 Odense C
ung@ungdomsskoleforeningen.dk
+45 66 149 149
CVR: 11 92 39 76