Data og analyse

Hvert år indsamler og kvalitetssikrer vi data fra landets kommunale ungdomsskoler. De indberettede oplysninger danner grundlag for den officielle ungdomsskolestatistik, som vi afleverer til Børne- og Undervisningsministeriet.

Her på siden finder du både gode råd, konkrete værktøjer og de materialer, der hjælper dig sikkert igennem indberetningen.

/ gode råd

Tre gode råd, før du går i gang

  • Tjek at fagkoder på holdene passer og sæt fagkoder på de steder, hvor de mangler
  • Afslut hold og tjek at de hold, der ellers skal med i statistikken, bliver talt med
  • Fremskaf og indtast evt. manglende data, f.eks. HU og/eller 10. kl. fra TEA/Trio

Materiale til indberetning

Her finder du forskelligt materiale, som kan hjælpe med indberetningen til ungdomsskolestatistikken. 

Til de ungdomsskoler, som ikke har, eller ikke ønsker at indberette via jeres administrationssystem, kan statistikken indberettes ved at udfylde indberetningsskemaet og sende det til Ungdomsskolerne på mail: statistik@ungdomsskoleforeningen.dk.

TRÆK TAL UD AF LARA

Der kan opstå et behov for at trække oplysninger ud af LARA omkring nuværende og forrige sæsoner, for derefter at kunne sammenligne dem. Det er nu muligt efter, at Carsten Adamsen fra ungdomsskolen i Kolding har stillet en særlig SQL-kode til rådighed, som han har udviklet. Koden gør det muligt at trække oplysninger ud af Lara, og lægge over i Excel, hvor analysearbejdet herefter foregår.

Årshjul for indberetning

• 1. september:
Indberetningen åbner (Tip: I kan med fordel klargøre data allerede inden.)

• 1. oktober:
Deadline for indberetning

• Oktober–november:
Validering af data fra ungdomsskolerne

• December:
Ungdomsskoleforeningen afleverer den nationale ungdomsskolestatistik til Undervisningsministeriet

Vær med til at forme fremtidens ungdomsskoledata

Ungdomsskolerne inviterer dig til at deltage i et panel, hvor vi samler viden og erfaringer fra dem, der arbejder med data i ungdomsskolerne.

Som deltager bidrager du med værdifuld praksisindsigt:

  • Hvad fungerer godt i dag?
  • Hvor er der behov og potentiale for udvikling?
  • Hvilke værktøjer og data vil gøre dit arbejde endnu stærkere fremover?

Dine input gør en reel forskel og er med til at skabe løsninger, der tager udgangspunkt i virkeligheden.

Panelet for Ungdomsskoledata er for dig som:

  • arbejder med Ungdomsskoledata i din ungdomsskole (uanset om det er indsamling, behandling, analyse eller formidling af ungdomsskoledata, eller en kombination af to eller flere af disse)
  • og, vil bidrage med din erfaring og viden, i forbindelse med videreudviklingen af Ungdomsskoledata

Vil du være en del af Panelet for Ungdomsskoledata? Så udfyld denne formular. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra Ungdomsskolerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv dig op til Ungdomsskolernes nyhedsbreve og gå aldrig glip af en nyhed.
Samtykke*
Du er altid velkommen til at kontakte os

Ungdomsskoleforeningen

Lumbyvej 19D · 5000 Odense C

ung@ungdomsskoleforeningen.dk

+45 66 149 149

CVR: 11 92 39 76

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
Toppen
Medlemslogin
All rights reserved © Ungdomsskolerne 2025
Cookiepolitik / Privatlivspolitik